Storbritanniens forfatning

Storbritannien

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Storbritannien

Regeringen Monarkiet Kong Charles III Kongerække Kronen Statsrådet Kabinettet Rishi Sunak Premierministeren Rishi Sunak Statsforvaltningen Departementer Agenturer Parlamentet Overhuset Underhuset Oppositionen Skyggekabinettet Leder Keir Starmer Storbritanniens retssystemer Højesteret Domstole i Storbritannien Domstole i England og Wales Domstole i Nordirland Domstole i Skotland Forfatning Lande i Storbritannien England Skotland Den skotske regering Det skotske parlament Wales Den walisiske regering Den walisiske nationalforsamling Nordirland Det nordirske selvstyre Nordirlands lovgivende forsamling

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Storbritanniens forfatning består af en samling af love, konventioner og retssædvaner der dikterer, hvorledes Det Forenede Kongerige skal regeres.

I modsætning til staternes normale praksis, har Storbritannien aldrig haft en decideret grundlov. Derfor siges det ofte, at landet har en uskrevet, ukodificeret eller de facto forfatning. Ordet "uskrevet" er dog ukorrekt, da store dele af den britiske forfatning er nedskrevet i parlamentets lovgivning, domstolsafgørelser og traktater. Forfatningen har dog visse uskrevne retskilder, herunder ikke mindst de parlamentariske forfatningskonventioner og kongelige prærogativer.

Den britiske forfatnings grundlag har traditionelt været doktrinen om parlamentarisk suverænitet. Heraf følger, at en lov der er vedtaget af parlamentet er suveræn i den forstand, at intet kan overtrumfe en vedtaget lov. Anerkendes dette doktrin fører det til, at Parlamentet, på grund af sin suveræne lovgivende magt, kan ændre forfatningen gennem almindelig lovgivning. I nyere tid har der været stillet spørgsmål ved, om retsakter fra Den Europæiske Union kan overtrumfe parlamentets lovgivning; spørgsmålet er imidlertid blevet besvaret således, at EU-retsakter kun har gyldighed i det omfang parlamentet tillader der.